Hvad der sker med spildevandet fra en tekstilfabrik
Kort svar: Vandet fra farvning og efterbehandling indeholder farvestof, salte og kemikalierester. Det skal renses, før det udledes, og rensningen er et anlæg i sig selv med flere trin, som hver tager sig af en bestemt type forurening.
Hvad der er i vandet
Når stof farves og efterbehandles, bruges vand i store mængder til at føre farve og kemikalier ind i fibrene og til at skylle det overskydende ud igen. Det brugte vand indeholder derfor farvestof, salte og rester af de midler, der er brugt. Hvad det præcist indeholder, afhænger af farven, fiberen og metoden.
Flere trin i rensningen
Først fjernes faste partikler, for eksempel fibre og bundfald, ved at vandet sies eller får lov at sætte sig. Derefter nedbrydes organiske stoffer biologisk af bakterier, og til sidst justeres surhedsgrad og temperatur, så vandet kan udledes uden at skade det vand, det havner i. Se bambusskjorter til dame.
Farvestoffet er den svære del
Farve er designet til ikke at falde fra hinanden, og derfor er den også svær at nedbryde i et rensningsanlæg. Den kræver ofte en ekstra behandling med kul, membraner eller kemisk oxidation. Det er en af grundene til, at farvning er en af de mest krævende dele af tøjproduktionen, når det gælder vand.
Salte og surhed
Mange farvemetoder bruger salt for at få farven til at binde sig til fiberen, og der bruges syrer og baser til at styre processen. Salt kan ikke fjernes med almindelig biologisk rensning, så det kræver andre løsninger eller en grænse for, hvor meget der må udledes. Det er derfor, reglerne ofte nævner både salt og surhedsgrad.
Reglerne afgør niveauet
Hvor meget der skal fjernes, bestemmes af lokal lovgivning og af krav i certificeringer. Kravene varierer fra land til land, og et anlæg, der overholder én regel, opfylder ikke nødvendigvis en anden. Derfor er det ikke nok at høre, at vandet renses. Man skal vide efter hvilke krav, og hvordan det dokumenteres.
Hvor meget vand bruges
Farvning bruger mange liter pr. kilo stof, afhængigt af metode og maskine. Det gælder både til selve farvebadet og til de skylninger, der følger efter. Nyere maskiner og metoder kan nedbringe forbruget, og det har betydning både for, hvad der skal renses, og for, hvor meget vand fabrikken samlet set trækker på.
Metoder med mindre vand
Der findes metoder, der bruger mindre vand, blandt andet farvning i skum og genbrug af farvebad. Ved genbrug renses badet let og bruges igen, så der ikke skal fyldes nyt vand på hver gang. Det er ikke alle stoffer og farver, der egner sig, men princippet er, at man kan gøre mere med samme vand.
Kan man se det på stoffet
Nej, man kan ikke se på et stof, om vandet blev renset ordentligt. Det kan kun dokumenteres gennem fabrikkens papirer og revision, for eksempel via en certificering, hvor en uafhængig part kontrollerer forholdene. Derfor er det klogt at se efter, hvad et mærke faktisk dækker. Se bambusundertrøjer til kvinder og Zent.
Hvad du selv kan gøre
Som køber kan du ikke styre fabrikkens rensning, men du kan vaske dit tøj skånsomt og bruge det længe. Jo flere gange et plagg bliver brugt, desto færre nye plagg skal farves. Vælg farver, du kan lide længe, og vask ved lav temperatur, så farven holder sig og tøjet kan bruges i mange år.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man se på et stof, om vandet blev renset?
Nej. Det kan kun dokumenteres gennem fabrikkens papirer og revision, for eksempel gennem en certificering, hvor en uafhængig part kontrollerer, hvordan produktionen foregår.
Hvor meget vand bruger en farvning?
Mange liter pr. kilo stof, afhængigt af metode og maskine. Både farvebadet og de skylninger, der følger efter, bruger vand, og nyere maskiner kan nedbringe forbruget.
Findes der metoder med mindre vand?
Ja, blandt andet farvning i skum og genbrug af farvebad. Ikke alle stoffer og farver egner sig, men de kan mindske vandforbruget og mængden, der skal renses.
Hele udvalget finder du hos Bambustøj.dk.
