Fremragende
Baseret på 7.810 anmeldelser
Kort svar: Dysen er en metalplade med tusindvis af små huller. Den flydende cellulose presses igennem, og hver stråle bliver til en tråd, når den rammer hærdebadet. Det er her, fiberens form bliver bestemt, længe før den er blevet til garn.
En spindedyse ligner mest en bruser af metal, hvor hullerne er meget små og sidder tæt. Væsken presses ind på den ene side og kommer ud som tynde stråler på den anden. Hvert hul giver én tråd, så antallet af huller afgør, hvor mange tråde der dannes på samme tid.
Hullets diameter og hastigheden, som væsken presses igennem med, afgør, hvor tyk tråden bliver. Det er her, fiberens finhed bliver fastlagt, inden den overhovedet er fast. Små justeringer i dysen kan derfor give en fin og blød fiber eller en grovere og kraftigere, alt efter hvad fabrikken skal bruge den til.
Væsken møder en syreopløsning, som får cellulosen til at falde ud som fast stof. Tråden dannes på få sekunder, og den bliver tilstrækkelig fast til, at den kan trækkes videre. Man kan sige, at dysen giver formen, og badet giver hårdheden. Se bestsellere til herre i det færdige stof.
De nydannede tråde trækkes ud, så molekylkæderne rettes op og ligger mere parallelt. Det gør fiberen stærkere og mindre tilbøjelig til at gå i stykker under spinding og vævning. Uden strækningen ville tråden være blød og svag, og den ville næsten ikke kunne bruges til andet end fyld.
Efter strækningen samles trådene i store bundter, som kaldes toug. De vaskes, så rester af badet fjernes, og de bliver behandlet, så de får den ønskede fornemmelse. Først derefter er materialet klar til at blive skåret eller viklet, alt efter om det skal blive til stabelfibre eller endeløse tråde.
Trådene skæres i faste længder, så de opfører sig som stabelfibre ligesom bomuld. Det gør, at de kan spindes på de samme maskiner og blandes med andre fibre i garnet. Derfor kan man få garn af ren viskose, men også garn, hvor den er blandet med bomuld eller andre materialer.
Man kan også lade trådene forblive endeløse. Det kaldes filament og bruges blandt andet til glatte stoffer med et kølende, silkeagtigt greb. Forskellen er ikke i kemien, men i, hvad der sker efter dysen. Samme proces kan altså give to meget forskellige materialer, afhængigt af hvordan trådene behandles bagefter.
Hullerne er så små, at de kan stoppe til, hvis væsken ikke er helt ren. Derfor filtreres væsken grundigt inden dysen, og dyserne rengøres og udskiftes jævnligt. Det er et præcisionsarbejde, hvor små afvigelser kan give ujævn tråd, og det er en af grundene til, at processen kræver stor kontrol. Se JBS of Denmark.
Som køber kan du ikke se dysen, men du kan mærke resultatet. En jævn tråd giver et jævnt garn og et stof uden tydelige tykke og tynde steder. Læs varedeklarationen for at se, hvilke fibre der indgår, og se Urban Quest for eksempler på hverdagstøj til herre.
Det varierer fra nogle hundrede til titusinder, afhængigt af anlægget og af, hvilken type fiber der skal fremstilles. Flere huller giver flere tråde på samme tid.
Fordi de skal spindes som stabelfibre, ligesom bomuld gør. Så kan de køre på de samme maskiner og blandes med andre fibre, når garnet fremstilles.
Ja. Det kaldes filament og bruges blandt andet til glatte stoffer. Her skæres trådene ikke i stykker, men bliver som lange, sammenhængende tråde gennem hele forløbet.
Hele udvalget finder du hos Bambustøj.dk.