Fremragende
Baseret på 7.810 anmeldelser
Kort svar: En svedtest viser, om farven i et stof holder, når stoffet bliver fugtigt af sved. Prøven lægges mod hvide stoffer i en væske, der ligner sved, presses sammen og opbevares varmt. Bagefter kan man se, hvor meget farve der er vandret over på det hvide.
Undertøj og andre plagg, der sidder tæt på huden, bliver fugtige af sved i løbet af en helt almindelig dag. Hvis farven ikke sidder fast i fibrene, kan den smitte af på huden eller på andet tøj i vasken. Derfor bruger man en fast metode, som prøver det af i et laboratorium, før tøjet kommer ud i butikkerne.
Testen bruger kunstig sved, altså en væske lavet til at ligne den, kroppen selv danner. Sammensætningen er fastlagt på forhånd, så alle laboratorier arbejder med den samme væske. Det gør det muligt at sammenligne resultater fra forskellige prøver og forskellige leverandører, i stedet for at hvert sted har sin egen fortolkning af, hvad sved er.
Der bruges både en let sur og en let basisk væske, fordi sved ikke er ens hos alle mennesker. Nogle har en surere hud, andre en mere basisk, og det kan ændre sig med dagen, varmen og hvad man laver. Nogle farvestoffer klarer den ene væske godt og den anden dårligere, så begge dele skal prøves.
Selve stofprøven sys eller lægges sammen med et hvidt følgestof, som skal fange den farve, der løsner sig. Begge dele gennemvædes i væsken. Det hvide stof fungerer som en slags vidne: Hvis det forbliver hvidt, sidder farven godt fast, og hvis det får et skær, er noget af farven vandret videre.
Bagefter presses prøven mellem to plader og opbevares varmt i flere timer. Tryk og varme efterligner tøj, der sidder stramt mod en varm krop, og de gør forløbet hurtigere, så man ikke skal vente i måneder. Metoden svarer altså til lang tids brug på kort tid. Kigger du efter undertøj, kan du se Boody.
Efter opbevaringen tørres prøven, og to ting bedømmes hver for sig. Den ene er, om prøvens egen farve har ændret sig. Den anden er, hvor meget farve der er gået over på det hvide følgestof. Et stof kan altså godt beholde sin farve og alligevel smitte af, og omvendt. Se også JBS of Denmark og Decoy.
Bedømmelsen sker normalt ved at sammenligne med en fast gråskala, hvor man ser på, hvor stor forskellen er mellem før og efter. Jo mindre forskel, jo bedre svedægthed. Det er en vurdering med øjnene under ens lys, så den er lige så vigtig som selve væsken og varmen, fordi forholdene skal være de samme hver gang.
Dårlig svedægthed betyder ikke nødvendigvis, at farven bliver falmet på selve plagget. Oftest betyder det, at farven kan smitte af, når stoffet er vådt og varmt. Det mærkes mest på lyse ting, der ligger tæt op ad mørke, for eksempel en hvid undertrøje under en mørk skjorte på en varm dag.
Har du fået et nyt, mørkt plagg, er det en god vane at vaske det første gang sammen med tøj i samme farve. Vask på lav temperatur, og lad tøjet ikke ligge fugtigt i kurven i længere tid. Det mindsker risikoen for, at farve løsner sig og lander på noget lyst, hvis stoffet skulle smitte lidt.
Fordi undertøj ligger direkte mod huden og bliver fugtigt af sved hele dagen. Hvis farven ikke er svedægte, kan den smitte af på huden eller på det tøj, der ligger ovenpå, og det vil du gerne undgå.
Ikke nødvendigvis. Det betyder, at farven kan smitte af på andet tøj, når stoffet er fugtigt og varmt. Om farven på selve plagget falmer, måles i stedet af andre tests, for eksempel lysægthed og vaskeægthed.
Ja, hvis en lys skjorte får et svagt skær af farve i armhulen efter en varm dag, kan det skyldes dårlig svedægthed hos det tøj, der lå under. Det er dog ikke et tal, kun et tegn.
Hele udvalget finder du hos Bambustøj.dk.