Hvad EU kræver af en fiberdeklaration

Kort svar: Alle tekstiler skal have en fiberoplysning med de officielle fibernavne og procenterne af hver fiber. Oplysningen skal være holdbar, læselig og på sproget i det land, hvor varen sælges. Det gælder også i netbutikker, hvor sammensætningen skal stå, inden kunden køber.

Alle tekstiler skal have en fiberoplysning

Når du køber tøj, skal du kunne se, hvad det er lavet af. Derfor skal alle tekstiler have en fiberoplysning med de officielle fibernavne og procenterne af hver fiber. Oplysningen er der for din skyld, så du kan sammenligne varer og vælge efter materiale i stedet for at gætte ud fra et navn eller en fornemmelse.

Navnene er fastlagte

Der findes en liste over de fibernavne, som må bruges. Man må ikke opfinde sine egne betegnelser for en fiber, der allerede står på listen. Det gør oplysningerne ens fra mærke til mærke, så viskose hedder viskose overalt, og du kan sammenligne to varer uden at skulle oversætte butikkens egne ord.

Procenterne skal give hundrede

Sammensætningen skrives i faldende rækkefølge, så den fiber, der fylder mest, står først. Summen af procenterne skal være hundrede. Det gør det enkelt at se, hvad varen i hovedsagen består af. Står der en hovedfiber først, ved du, at den udgør den største del af stoffet.

Små mængder kan samles

Små mængder af en fiber kan angives samlet i stedet for hver for sig. Det holder mærket læseligt, når en vare indeholder lidt af flere ting. Til gengæld bør du kigge efter den store del af sammensætningen først, fordi den fortæller mest om, hvordan stoffet opfører sig. Se Decoy.

Mærket skal kunne holde

Oplysningen skal sidde på varen og kunne tåle brug og vask, så den stadig kan læses senere. Et mærke, der forsvinder efter første vask, er ikke til meget hjælp. Et billede af mærket kan være nyttigt, hvis du senere er i tvivl om pleje. Se Urban Quest og Resteröds.

Sproget skal være dit

Oplysningen skal stå på sproget i det land, hvor varen sælges. Sælges en vare i Danmark, skal fiberoplysningen altså kunne læses på dansk. Det sikrer, at du ikke skal slå fibernavne op på et fremmed sprog for at forstå, hvad du køber, og at forskellen mellem for eksempel viskose og bomuld ikke går tabt.

Bambus er en tilføjelse

Bambus må gerne stå i produktnavnet eller i teksten, men kun som en tilføjelse. Selve fiberen skal kaldes viskose, når den er lavet som viskose. Derfor står der ofte både bambus og viskose på en vare. Det er ikke en modsigelse, men to oplysninger, som begge er rigtige: råvaren og fiberen.

Hvis mærket er klippet af

Mange klipper mærket af, fordi det kradser. Så skal oplysningen kunne findes på varesiden eller hos forhandleren. Beholder du varen, så noter sammensætningen et sted, før mærket forsvinder. Har du glemt det, kan butikken oplyse, hvad varen består af, og det er en god grund til at gemme kvittering og ordre.

Også i netbutikker

Reglerne gælder også i netbutikker. Sammensætningen skal fremgå, inden kunden køber, så du ikke først finder den i pakken. Kig efter fibernavne og procenter på varesiden, og vær opmærksom, hvis de mangler. En butik, der er tydelig om sammensætningen, gør det nemt at sammenligne, inden du lægger noget i kurven.

Ofte stillede spørgsmål

Må der stå bambus på mærket

Kun som en tilføjelse. Selve fiberen skal kaldes viskose, når den er lavet som viskose, så bambus kan nævnes som råvare, men ikke stå alene som fibernavn.

Hvad hvis mærket er klippet af

Så skal oplysningen kunne findes på varesiden eller hos forhandleren. Spørg butikken, hvis du har brug for sammensætningen, og gem gerne kvitteringen, så du kan finde varen igen.

Gælder reglerne også i netbutikker

Ja. Sammensætningen skal fremgå, inden kunden køber, altså på varesiden og ikke først i pakken. Mangler den, kan du bede butikken oplyse den, inden du bestiller.

Hele udvalget finder du hos Bambustøj.dk.