Fremragende
Baseret på 7.810 anmeldelser
Kort svar: Prøven vaskes et fast antal gange ved en fast temperatur sammen med en standardiseret mængde vasketøj. Bagefter måles mål, farve og overflade og sammenlignes med, hvordan prøven så ud før. Alt er fastlagt på forhånd, så resultaterne kan sammenlignes.
Vandmængde, temperatur, vasketid og mængden af stof i maskinen står i metoden, før prøven overhovedet kommer i vand. Ellers kan to laboratorier ikke sammenligne deres resultater. Det er ikke selve vasken, der er det vigtige, men at den foregår på samme måde hver gang, uanset hvem der udfører den.
Prøven vaskes sammen med en standardiseret mængde vasketøj, så maskinen har en fast belastning. En næsten tom maskine behandler stoffet anderledes end en fyldt, fordi stoffet bevæger sig og gnider mere eller mindre. Ved at fastlægge mængden fjerner metoden en af de ting, der ellers ville give ujævne resultater.
Der bruges et standardmiddel og ikke det, man selv har derhjemme, så resultatet ikke afhænger af mærket. Et vaskemiddel kan påvirke farve og overflade, og det ville gøre det svært at vide, om ændringen skyldes stoffet eller midlet. Med samme middel hver gang bliver stoffet den eneste ting, der varierer.
Prøven får markeringer med kendt afstand, før den vaskes. Efter vask måles de samme afstande igen, og forskellen udtrykkes som en procent. Se Boody for at sammenligne stoffer, og læs, hvordan sammensætningen er angivet, før du vurderer, hvor meget et stof ændrer sig i vask.
Ud over målene ser man på farven og på overfladen. Er farven blevet blegere, eller har prøven fået fnuller eller en ru overflade? Bedømmelsen sker ofte ved at sammenligne med en skala eller med en uvasket prøve. Det gør det muligt at sætte et tal eller en karakter på noget, der ellers kun er et indtryk.
Én vask viser den første krympning. Fem vaske viser, om stoffet bliver ved med at flytte sig, eller om det falder til ro. Det er tendensen, der siger mest om, hvordan et plagg opfører sig over tid. Se Lindbergh og JBS, hvis du selv vil følge vaskeanvisningen hjemme.
Metoden angiver også, hvordan prøven tørres efter vask, for eksempel ved lufttørring eller i tørretumbler. Tørringen kan flytte målene lige så meget som selve vasken, så den må fastlægges på samme måde som resten. Ellers kan man ikke vide, hvad der forårsagede ændringen i stoffet.
Et laboratorium tester ofte flere stykker af samme stof og ser på gennemsnittet. Et enkelt stykke kan være tilfældigt lidt anderledes, og gennemsnittet giver et mere pålideligt billede. Derfor er en rapport sjældent et enkelt tal fra en enkelt prøve, men en opsummering af flere målinger under samme betingelser.
Testen er lavet til at ligne almindelig brug, men er mere ensartet end en vask derhjemme. Følg vaskeanvisningen på plagget, brug samme temperatur hver gang, og undgå at overfylde maskinen. Så får du de ændringer i stoffet, som testen forudsiger, og ikke flere, end der er grund til.
Nej. Der bruges et standardmiddel, så resultatet ikke afhænger af mærket, og så laboratorier kan sammenligne resultater med hinanden.
Typisk tre til fem gange, men det afhænger af, hvad der skal vises. Flere vaske viser, om stoffet bliver ved med at ændre sig.
Nogenlunde. Metoden er lavet for at ligne almindelig brug, men den er mere ensartet, så dit eget resultat kan afvige lidt.
Hele udvalget finder du hos Bambustøj.dk.