Fremragende
Baseret på 7.810 anmeldelser
Kort svar: Der udstanses et stykke stof med et kendt areal, og det vejes på en præcis vægt. Vægten omregnes til gram pr. kvadratmeter, som er den måde, stof altid oplyses på, så to stoffer kan sammenlignes direkte.
Der bruges et stanseværktøj med et fast areal, så alle prøver bliver lige store. Er kanten skæv, eller er stoffet strakt, mens det stanses, bliver tallet forkert. Derfor lægges stoffet fladt og uden spænding på underlaget, før værktøjet presses ned, og prøven skæres rent ud, så arealet passer med det, der skal regnes på.
Et stofs vægt giver kun mening, når den ses i forhold til arealet. En bane stof kan være både lang og bred, så den samlede vægt siger ingenting. Gram pr. kvadratmeter er derfor det fælles sprog i branchen, og det gør det muligt at sammenligne to stoffer, selv om de kommer fra forskellige fabrikker.
Fugt vejer med. Derfor lægger man prøven i et rum med fast luftfugtighed, før den vejes, så den kan tilpasse sig og hvile. Et stof, der lige er kommet fra en fugtig lagerhal, vejer mere end det samme stof efter nogen tid i et tørt rum. Det er en almindelig fejlkilde, som man let overser. Se også CCDK.
Vejningen sker på en vægt, der kan vise helt små forskelle. Prøverne er så lette, at et lille træk eller et støvkorn kan flytte tallet. Vægten bør derfor stå et roligt sted og kontrolleres jævnligt, så man kan stole på, at et gram er et gram, uanset hvem der vejer, og hvilken dag det sker.
Der tages flere stykker fra forskellige steder i stofbanen, fordi et stof sjældent er helt ens overalt. Nogle steder kan strikken være lidt tættere, andre steder lidt løsere. Gennemsnittet af alle prøverne er det tal, der bruges, og det giver et mere retvisende billede end ét enkelt stykke. Se også Moodies og Egtved.
Vægten siger mere om et stofs karakter end fibernavnet alene. To T-shirts i samme fiber kan føles vidt forskellige, hvis den ene er let og luftig og den anden tung og fast. Et let stof falder ofte blødt og føles køligt, mens et tungere stof typisk holder formen bedre og føles mere robust i hverdagen.
Trækker stoffet sig sammen i vask, stiger vægten pr. kvadratmeter, fordi den samme mængde fiber nu dækker et mindre areal. Derfor kan tallet for et vasket stykke afvige fra tallet for det nye. Det er en af grundene til, at man ved siden af vægten også måler krympning og ser på, hvordan stoffet ændrer sig.
Ser du et tal for gram pr. kvadratmeter, så husk, at det er et gennemsnit og en retningslinje, ikke en garanti for hvert eneste plagg. Sammenlign kun tal, der er målt på samme måde, og læg mærke til, om tallet gælder stoffet før eller efter vask, så du ikke sammenligner æbler med pærer.
Selv med en god metode bliver to målinger aldrig helt ens. Prøven kan være taget et andet sted, luftfugtigheden kan have flyttet sig lidt, og vægten kan have en lille usikkerhed. Derfor regner man med en tolerance, og små forskelle er normale. Er forskellen stor, tager man flere prøver og måler igen.
Fordi den siger mere om et stofs karakter end fibernavnet alene. To stoffer i samme fiber kan være meget forskellige, alt efter om de er lette og luftige eller tunge og faste.
Lidt. Hvis stoffet trækker sig sammen, stiger vægten pr. kvadratmeter, fordi det samme stof nu dækker mindre plads. Derfor bør man sammenligne tal, der er målt på samme måde.
Almindelige T-shirtstoffer ligger ofte mellem hundrede og tohundrede gram pr. kvadratmeter. Lette stoffer ligger i den lave ende, og tungere kvaliteter i den høje. Tallet siger noget om karakteren.
Hele udvalget finder du hos Bambustøj.dk.