Fremragende
Baseret på 7.810 anmeldelser
Kort svar: Man klipper et stykke af kendt størrelse ud, vejer det og regner om til et kvadratmeter. Tallet er altid målt på afslappet stof, ikke på et plagg i brug. Det gør tallet sammenligneligt, men ikke til hele historien om, hvordan et stof føles.
På et laboratorium bruges en rund stans med et fast areal. Den skærer en prøve ud af stoffet, og prøven vejes på en fin vægt. Fordi arealet er kendt på forhånd, er der ikke noget at måle op, og resultatet bliver mere præcist. Metoden er enkel og kan bruges til mange slags stof.
Vægten ganges op til en kvadratmeter. Vejer en prøve på hundrede kvadratcentimeter for eksempel ét gram, svarer det til hundrede gram pr. kvadratmeter. Det er derfor tallet kaldes en fladevægt. Det fortæller, hvor meget materiale der er på en given flade, og ikke noget om, hvor tykt eller varmt stoffet er.
Et stof der lige er kommet af rullen, er strakt. Prøven skal ligge fladt i et rum med fast temperatur og luftfugtighed i et døgn, før den vejes, så fibrene kan slappe af og tage fugt til sig. Uden hvile kan vægten afvige. Se bambus poloer til herre.
Måles et stof før og efter vask, bliver tallene forskellige, fordi stoffet trækker sig sammen. Samme mængde materiale ligger på en mindre flade, og gramtallet stiger. Begge tal er rigtige, men de beskriver to tilstande. Spørg derfor altid, hvornår tallet er målt. Se home og homewear i bambus og bambus boxlagen.
Samme vægt kan give meget forskellige stoffer, fordi strik, væv og tæthed opfører sig forskelligt. Et strikket stof har luft mellem løkkerne, og et vævet ligger tæt og fladt. Derfor kan to stoffer med samme gramtal føles forskellige i hånden. Gramtallet er et godt udgangspunkt, men ikke et facit for, hvordan plagget føles eller falder.
Du kan lave et groft mål selv. Vej et plagg på en køkkenvægt, mål bredde og længde, og regn ud, hvor mange gram det er pr. kvadratmeter, og husk at et plagg har både for- og bagside. Resultatet bliver kun omtrentligt. Det duer til at sammenligne to plagg af samme slags, men ikke til at sammenligne med et laboratoriemålt tal.
Vægten står sjældent på produktsiden, fordi de fleste købere ikke bruger tallet, og fordi det kan misforstås. Et tal uden forklaring får nogle til at tro, at mere er bedre, eller at to stoffer med samme tal er ens. Derfor er det mere brugbart at beskrive stoffet med ord som blødt, let eller tæt og lade materialesammensætningen fortælle resten.
Et højere tal betyder mere stof pr. flade, ikke bedre stof. Et tungt stof kan være varmt og stift, et let stof kan være køligt og blødt, og begge kan være gode til hvert sit formål. Det rigtige tal afhænger af, hvad plagget skal bruges til, og ikke af hvor højt tallet er. Vælg efter brug, og lad hånden afgøre resten.
Stofvægt måles ved at veje en afklippet prøve af kendt størrelse og regne den om til et kvadratmeter. Tallet er nyttigt, når du sammenligner ens stoffer under samme forhold, men det siger ikke alt. Mærk på stoffet, se på konstruktionen, og spørg til, hvornår tallet er målt, hvis du vil bruge det til noget.
Ja. Vej et plagg, mål dets flade og regn ud. Det giver et groft tal, som passer bedst til at sammenligne dine egne plagg indbyrdes, men ikke til at sammenligne med laboratoriemålinger.
Fordi de fleste købere ikke bruger tallet, og fordi det kan misforstås. Ord som blødt, let og tæt fortæller ofte mere om, hvordan stoffet føles i hverdagen.
Nej. Det betyder mere stof pr. flade, ikke bedre stof. Et tungt stof kan være varmt og stift, et let kan være blødt og køligt, så det afhænger af brugen.