Fremragende
Baseret på 7.810 anmeldelser
Kort svar: Alle fibre leder varme, men de leder den langsomt, og forskellen mellem fibertyperne er lille. Derfor betyder konstruktionen af stoffet ofte mere end selve materialet, når du vil vide, hvordan et plagg føles mod huden og hvor godt det holder på varmen.
Varmeledning betyder, at varme bevæger sig gennem et materiale fra det varme sted til det kolde, uden at materialet selv flytter sig. Når du tager en trøje på, går varme fra huden ind i stoffet og videre mod rummet. Hvor hurtigt det sker, afhænger af materialet, tykkelsen og af, hvor tæt stoffet ligger mod kroppen.
Cellulose, uld og polyester leder alle varme dårligere end vand og bedre end luft. Ingen af dem er isolerende i sig selv, men de er heller ikke gode til at lede varme væk. Forskellen mellem dem er lille, så du kan sjældent mærke den, hvis stoffernes opbygning i øvrigt er ens.
Stillestående luft leder varme meget dårligt, og det er den, der isolerer i et stykke tøj. Fibrene holder blot luften på plads mellem trådene. Derfor varmer et løst strikket eller børstet stof ofte bedre end et tyndt og fladt stof, selv om fibrene i begge tilfælde er nøjagtig de samme.
Et glat stof rører huden mange steder og leder varmen væk hurtigt. Et stof med struktur rører færre steder og føles varmere i de første øjeblikke. Det er en af grunde til, at en blød, let ru overflade giver en rolig fornemmelse i køligt vejr. Se for eksempel bambus hoodie til herre til hverdagen.
Overfladen på viskose er glat og tæt, og den har god kontakt med huden. Det giver den kølige fornemmelse i det øjeblik, du tager plagget på. Efter et par minutter er stoffet varmet op til hudens temperatur, og følelsen forsvinder igen. Se også loungewear i bambus til herre og nattøj, hvor blødheden ligger tæt på kroppen.
En metalgenstand og en trøje kan have præcis samme temperatur i rummet, men metallet føles langt koldere. Årsagen er, at metal leder varme hundredvis af gange bedre end tekstil og derfor suger varmen ud af fingrene. Fornemmelsen fortæller altså om ledeevne, ikke om, hvor kold genstanden egentlig er.
Et tykt lag bremser varmen mere end et tyndt, fordi varmen skal længere vej. Et stof med meget indesluttet luft bremser den endnu mere. Sammenligner du to plagg, er det derfor som regel tykkelse, vævning og maskestørrelse, der forklarer forskellen i varme, og ikke om der står bambus, bomuld eller noget helt tredje på mærket.
Vand leder varme langt bedre end luft. Er et stof fugtigt, fylder vand de små rum, hvor luften ellers sad, og så flyder varmen hurtigere væk fra huden. Det er en grund til, at vådt tøj føles koldt, også selv om det er tykt. Et stof, der hurtigt afgiver fugt, holder derfor huden mere behagelig.
Vælg glatte stoffer, når du vil have en kølig fornemmelse i varmt vejr, og stoffer med lidt struktur eller børstet overflade, når du vil have det varmt. Tænk i lag: et tyndt lag inderst og et lidt tykkere udenpå fanger mere luft end ét tykt lag. Så kan du tilpasse tøjet til dagen, uden at skifte alt.
Jo, men mindre end tykkelse, struktur og fugt. Fibertypens egen ledeevne er så tæt på hinanden, at opbygningen af stoffet oftest afgør, hvordan et plagg føles og hvor godt det holder på varmen i praksis.
Fordi metal leder varme hundredvis af gange bedre end tekstil. Metallet fører varmen væk fra huden så hurtigt, at hjernen opfatter det som kulde, selv om metal og tekstil har samme temperatur i rummet.
Ja. Det kan have en glat overflade, som føles kølig i starten, og alligevel holde meget luft i strukturen. Så kommer der først en kort kølig fornemmelse og derefter en jævn varme, når stoffet har opnået hudens temperatur.