Praktikant med sans for online marketing til webshop

Praktikant med sans for online marketing til webshop

Drømmer du om at skabe sælgende SoMe-indhold på tværs af digitale platforme? Har du flair for grafisk design og at fortælle de gode historier? Brænder du for mode og miljø, hvor gode materialer og ansvarlig produktion står i fokus?

Så er stillingen som praktikant hos bambustøj.dk samt copenhagenbamboo.com lige noget for dig!

Vi forhandler bambustøj online. Nu er vi på udkig efter dig, som vil dygtiggøre dig indenfor marketing, grafisk design, kommunikation og e-handel.

Hvorfor skal du blive praktikant hos os?

Du får mulighed for at bruge din viden om digital marketing, grafisk design og kommunikation i praksis. Og du vil lynhurtigt lære meget mere.

Hvilke opgaver får du?

Som praktikant hos os, får du erfaring med:

Storytelling – Hjælpe med at sprede budskabet om vores bambusprodukter

Tekstforfatning – Skrive og redigere indhold til vores webshops og nyhedsbreve.

Grafisk design – Sørge for at vores indhold er visuelt tiltalende

Sociale medier (SoMe) – Opretholde den røde tråd og skabe fangende indhold, der rammer vores målgrupper. Fintune vores SoMe-strategi på tværs af digitale platforme og markeder

Billede og video – Arbejde med produktion af billed- og videomateriale

Ad Hoc-opgaver – Vi hjælper hinanden når det går stærkt, og du vil blive introduceret til mange forskellige dele af virksomheden

Daglig drift – Arbejde med webshoppen i vores shopsystem, Shopify

E-mail – Du kommer til at opsætte og lave e-mail flows med mere

Vi tilbyder:

Vi sørger for, at du bliver godt klædt på til at varetage forskellige marketingopgaver med selvtillid

Faglig udvikling – Du får indsigt i hele virksomheden og får mulighed for at udvikle dine evner og lære mere om bl.a. e-handel, kommunikation og marketing

Teamfølelse – Du arbejder i et tæt team, hvor du hver dag får sparring og støtte

Tilpasset forløb – Vi tilpasser arbejdsområderne bedst muligt efter dine interesser og behov, samtidig med at vi sikrer dig bred praktisk erfaring

Godt arbejdsmiljø – Uformelt arbejdsmiljø, præget af samarbejde, fællesskab og iværksætteri

Fleksibilitet – Du får en plads på vores kontor i Rødovre, men kan også arbejde hjemmefra

Hvem er du?

Vi forventer bestemt ikke, at du skal kunne det hele fra start. Vi hjælper dig godt i gang og håber på at vi kan hjælpe hinanden til at blive endnu bedre.

Lidt om Bambustøj.dk

Vi forhandler bambustøj til hele familien med fokus på gode
materialer, skøn pasform, lækker design og miljøvenlig fremstilling. Bambustøj.dk er vores danske shop, men vi findes også på flere andre markeder. Vores
mål er at tilbyde kunderne basistøj i høj kvalitet, som holder længe og giver et så lille aftryk på miljøet som muligt. Derfor er vores produkter nøje udvalgte. For en bedre fremtid.

Ansøgning

Vil du blive en del af vores team? Så send os en ansøgning allerede i dag!

Vi holder samtaler løbende og besætte stillingen så snart vi har fundet den
rigtige kandidat. Praktikken er ulønnet.

Kontoret ligger i Rødovre, men du har også mulighed for at arbejde hjemmefra.

Er det noget for dig så kontakt på e-mail eller mobil.

Marketingchef

Michael Lauritzen
30270395
michael@copenhagenbamboo.com

 

INDKØBSKURV

Din indkøbskurv er tom

Shop nu