Returner / Ombyt / Annuller / Reklamation
Nederst på siden finder du fire knapper. Vælg den, der passer til det, du vil: returner din ordre, ombyt din ordre, opret en reklamation eller annuller din ordre.
Herunder kan du læse, hvordan hver del fungerer.
Retuner din ordre
Fortrød du dit køb? Du har hele 100 dages returret. Opret din returnering her – vælg GLS eller DAO, og få en QR-kode eller print-selv-label. Det koster 39 kr.
Ombyt din ordre
Passer størrelsen ikke? Byt nemt til en anden størrelse via portalen. En ombytning koster 39 kr., og du får en QR-kode eller print-selv-label til at sende varen retur med.
Opret en reklamation
Er en vare gået i stykker eller har en fejl? Opret en reklamation her med en beskrivelse og billeder. Vi dækker fragten, og der er 2 års reklamationsret på fabriks- og materialefejl.
Annuler din ordre
Fortryder du købet? Annuller din ordre her – hurtigt og uden login. Er ordren ikke sendt endnu, refunderer vi den; er den allerede afsendt, laver vi den om til en returnering.
Returner, ombyt eller annuller – sådan gør du
Nederst på siden finder du fire knapper. Vælg den, der passer til det, du vil: Returner din ordre, Ombyt din ordre, Opret en reklamation eller Annuller din ordre. Herunder kan du læse, hvordan hver del fungerer.
Returnering og ombytning
Brug knappen Returner din ordre eller Ombyt din ordre nederst.
- Det koster 39 kr. at returnere en vare eller ordre. Ombytning til en anden størrelse koster også 39 kr.
- Ordrer i Danmark returneres med GLS eller DAO – du får en QR-kode eller en print-selv-label.
- Har du allerede oprettet en returnering eller ombytning, kan du følge status i portalen.
Du har god tid: 100 dages returret
Du har hele 100 dages returret hos os – langt mere end de 14 dage, loven kræver. Fristen regnes fra den dag, du modtager din ordre; din lovpligtige fortrydelsesret er altså indbygget i og overgået af vores 100 dage. Ved fortrydelse fører vi pengene tilbage til samme betalingsmiddel, senest 14 dage efter vi har modtaget din besked (vi kan dog afvente, til varen er retur). Nægter du at modtage pakken, trækkes returfragten fra ved refunderingen.
Dette skal du være opmærksom på ved retur
- Plomberingen må gerne brydes, så du kan prøve tøjet. Undertøj må prøves uden på dit eget undertøj.
- Tøjet må prøves på – men ikke tages i brug. Prøv det, som du ville i en butik.
- Nogle strømpepakker er samlet med strips. Pas på ikke at klippe i selve strømpen, når du klipper strippen over – ellers kan varen ikke returneres.
- Emballagen må gerne have fået knubs i fragten, men brug den ikke som fragtemballage – pak altid dine returvarer forsvarligt ind.
- Har du købt en æske med flere dele (fx 2-pak eller 5-pak), skal alle varerne i æsken returneres i ubrugt stand.
Reklamation
Er en vare gået i stykker eller har en fejl, opretter du en reklamation via knappen Opret en reklamation. Følg trinene, hvor vi bl.a. beder om en beskrivelse af fejlen samt billeder af fejl og produkt. Herefter gennemgår og vurderer vores kundeservice sagen og kontakter dig. Der er 2 års reklamationsret på fabriks- og materialefejl.
Annullering af ordre
Fortryder du dit køb, kan du annullere din ordre selv via knappen Annuller din ordre – hurtigt og uden at logge ind.
- Er ordren ikke afsendt endnu, annullerer vi den og refunderer dit køb.
- Er ordren allerede afsendt, kan pakken ikke stoppes undervejs. Vi registrerer din annullering med det samme og sender dig en bekræftelse, og den bliver derefter behandlet som en returnering: du sender varen retur, og vi refunderer, så snart vi har modtaget den.
Oplever du problemer undervejs, så skriv til os på kundeservice@bambustoej.dk.